KVIK

Tekst og indhold om KVIK  februar 2011

 

 

 

KVIK

 

I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi systematisk med kvalitetsudvikling. Som redskab hertil bruger vi KVIK-modellen, der er blevet anvendt i kommunen siden 2006. Arbejdet med KVIK hænger tæt sammen med aftalestyring, idet man via en KVIK selvevaluering kan identificere og udforme sine mål til aftalerne.

 

KVIK-modellen udgør en ramme til selvevaluering for den enkelte arbejdsplads. Med dette værktøj kan ledere og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads i fællesskab få overblik og gøre status over arbejdspladsens styrker og svagheder og på baggrund heraf tage initiativer til forbedringer for arbejdspladsens brugere og medarbejdere.

 

Formålet med at bruge KVIK i Høje-Taastrup Kommune er:

-          At forbedre medarbejdertilfredshed, resultater og service for kommunens borgere

-          At skabe grundlag for systematisk kvalitetsudvikling af kommunens serviceydelser

-          At udvikle en systematisk evaluerings- og læringskultur

-          At skabe et fælles sprog på tværs af faglighed og centre

 

En ny og forbedret KVIK-model

I Høje-Taastrup Kommune gennemføres KVIK selvevalueringer hvert andet år. I 2011 skal der arbejdes med KVIK på samtlige arbejdspladser i kommunen.

 

Denne gang foregår selvevalueringen efter en tilpasset KVIK-model, som Høje-Taastrup Kommune har været med til at udvikle sammen med Kommunernes Landsforening og en række andre kommuner. Den Kommunale Kvalitetsmodel, som den tilpassede KVIK-model hedder, ligner den oprindelige KVIK-model meget, men er blevet mere enkel og mere målrettet den hverdag, der findes på de kommunale arbejdspladser.

 

 

 Se mere om Kvikmodellen her